Opdaterede tal for klimaberegninger for en fast forbindelse mellem Als og Fyn

Forundersøgelsen af en fast forbindelse mellem Als og Fyn blev afsluttet i december 2024, hvor den sammenfattende rapport samt diverse tekniske baggrundsrapporter og -notater blev offentliggjort på projektets hjemmeside als-fyn.dk. Forundersøgelsen pegede ud fra en samlet prioritering på en broløsning i korridoren mellem Fynshav på Als og Horneland på Fyn som den mest hensigtsmæssige kyst til kyst-løsning. Prioriteringen var baseret på vurderinger af trafikmængde, rejsetidsgevinster, anlægsteknik, miljø og natur, anlægsøkonomi samt klimapåvirkning ved de forskellige løsninger.  

Det var lagt til grund for prioriteringen, at en broløsning både var den billigste løsning, og den løsning, som udledte mindst CO2 under anlæg, mens en sænketunnel var betydeligt dyrere, og en boret tunnel var betydeligt mere risikabel rent anlægsteknisk.   

Fejl i CO2-beregninger 

I slutningen af januar 2025 oplyste Vejdirektoratet, at der var opdaget fejl i beregningen af CO2-udledningen fra broløsningen for en fast Als-Fyn-forbindelse. Fejlen viste sig efterfølgende at skyldes, dels at det regneark med mængder af materialer (beton, stål mv.), som forudsættes anvendt til broløsningen, ikke var blevet indlæst korrekt i Vejdirektoratets LCA-model til beregning af CO2-udledning, og dels at der skete en fejl i forbindelse med opgørelsen af den samlede udledning fra både landanlæggene og broen. Som konsekvens af disse fejl, blev den beregnede CO2-udledning for broløsningen for lav.  

Opdaterede CO2-beregninger 

I løbet af februar 2025 er der udført kvalitetskontrol af både inputparametre (dvs. de forudsatte mængder at beton, stål, asfalt mv.) og af selve beregningsmodellen, og på den baggrund gennemført opdaterede CO2-beregninger. De opdaterede beregninger fører til, at CO2-udledningen fra broløsningen opjusteres fra 176.000 ton til 910.000 ton CO2e. De beregnede CO2-udledninger for boret tunnel, sænketunnel og vejanlæg var foretaget korrekt, og er derfor uændrede.  

Med de opdaterede beregninger går broløsningen således til at være den tekniske løsning, som udleder mest CO2 under anlæg, jf. tabel 1 nedenfor.  

Tabel 1: Beregnet udledning af CO2 under anlæg 

I forbindelse med kvalitetskontrollen af beregningerne har Sund & Bælt foretaget en sammenligning af de emissionsfaktorer for forskellige processer og materialer, som er lagt til grund for standardberegningen, med konkrete emissionsfaktorer fra det igangværende anlægsarbejde på Femern Bælt-projektet. Sammenligningen viste, at emissionsfaktorerne for stål er væsentligt forskellige, idet Femern Bælt-projektets entreprenører i udpræget grad anvender genbrugsstål til både konstruktioner og armering.  

For at synliggøre den usikkerhed, der ligger i forudsætningerne for emissionsfaktorerne, er der derfor foretaget en følsomhedsberegning, hvor emissionsfaktorerne for det stål, som Femern Bælt-projektets entreprenører anvender, er lagt til grund. Dette fører til en lavere beregnet CO2-udledning for alle kyst-kyst løsningsforslagene, da emissionsfaktorerne for genbrugsstål er lavere end for nyt stål. 

Det er generelt forudsat i det tekniske projekt, at Femern Bælt-projektets tunnelelementfabrik på Lolland genanvendes ved anlæg af broløsninger og sænketunneler. I følsomhedsberegningerne for disse løsninger er det derfor lagt til grund, at transporten af materialer fra elementfabrikken og til byggepladsen sker med skib frem for via vej, hvilket ligeledes reducerer den beregnede udledning. 

Der er ikke ændret på emissionsfaktorerne for beton, da emissionsfaktorerne i InfraLCA i større grad svarer til den beton, som Femern Bælt-projektets entreprenører anvender. 

Følsomhedsberegningen viser en lavere CO2-udledning for alle løsninger, jf. tabel 2 nedenfor. Forskellen er størst for broløsningen, da den indeholder mest stål.  

Tabel 2: Beregnet udledning af CO2 under anlæg med Femern Bælt-emissionsfaktorer for stål