Hvad søger du?

Anlæg
Kyst til kyst

Als-Fyn forbindelsens konstruktion

Skal den godt 10 km lange forbindelse udføres som en bro-eller tunnel? Den igangværende forundersøgelse skal afdække mulige tekniske løsninger og konstruktionsmetoder.

 

Bro eller tunnel

Er den optimale forbindelse mellem Als og Fyn en bro, eller bør der bygges en tunnel på strækningen? Det er blandt andet noget af det, forundersøgelsen ser nærmere på.

Tidligere undersøgelser har taget udgangspunkt i en broløsning. I den igangværende forundersøgelse ses der på forskellige løsninger og overvejelser om konstruktionsmetoder.

De anlægstekniske forhold bliver undersøgt både på land, og over og under havet. Det omfatter en vurdering af flere typer brokonstruktioner og mulighed for tunnel på strækningen. Alt sammen noget, som potentielt har stor betydning for anlægsøkonomien.

Mange andre faktorer og hensyn spiller også ind i overvejelserne om, hvordan forbindelsen kan konstrueres. Et vigtig led er vurderingen af projektets natur-og miljømæssige konsekvenser.

Læs også: Fokus på miljøet

Forundersøgelsen indeholder en undersøgelse af jordbundsforholdene, dvs. de geologiske og geotekniske forhold på land og vand, ligesom der skal gennemføres en analyse af nuværende og fremtidige sejladsforhold. Både geologien og sejladsforholdene er vigtige at kende for ingeniørerne. Resultaterne af alle undersøgelserne anvendes til at sætte rammen for, hvilke konstruktionsløsninger, anlægsmetoder og linjeføringer der er mulige.

Læs også: Anlæg på land